be nyheder

Ny kollega med vigtigt medansvar

Man kunne tro, at vi har valgt ham alene på det passende navn, ’Strøm’. Men økonomi skal man ikke joke med, selvom vi plejer at sige, at vi gerne vil have mindst et godt grin dagligt. Vores nye kollega siden 8. august, Rasmus Strøm Sørensen, er uddannet cand.merc.aud. og har flere års erfaring fra revisionsbranchen.

Hos os skal Rasmus som controller sammen med vores økonomichef, Kjeld Peter Kjeldsen, være med til at sikre, at vores virksomhed forbliver økonomisk sund. Ja, gerne endnu sundere.

Med overskud på bundlinjen får vi mulighed for videreudvikling og dermed gode betingelser for bl.a. at kunne fastholde og tiltrække branchens allerbedste folk.

Fra sin tid som revisor har Rasmus arbejdet med regnskab for mange forskellige virksomheder. Hvilken branche, de hver især repræsenterede var underordnet for selve disciplinen, afslører han. Alligevel indrømmer Rasmus, at det er motiverende at kunne fordybe sig i kun en virksomhed.

Privat bor Rasmus, der i sommers fyldte 30 år, med sin hustru og deres to små børn i Nr. Søby nær Skive. Han sætter pris på at få sig rørt. Især til fodbold – hvilket han faktisk har til fælles med Kjeld.

Rasmus spiller i serie 3, og de andre Højslev-spillere kan fra næste forår se frem til at få en mere stabil holdkammerat i ham, end tilfældet har været i mange år.

Vores controller skal ikke længere forsømme foråret med arbejdsuger på op til 70 timer. Hos os skal han bare ikke bestille skiferie de første 3 uger af januar, fordi vi her afslutter regnskabsåret.

Endnu engang varmt velkommen, Rasmus!


Læs mere om samme emne: