be nyheder

Vinteren kan give røre i rørene

Vores VVS’ere har ekstra travlt i vinterhalvåret. For der skal være varme inde, når det er koldt og vådt udenfor. Nyere rørføringer og varmesystemer kan som udgangspunkt fint modstå spidsbelastningen, mens ældre installationer er udsatte.

Sidstnævnte ved forsikringsbranchen alt om, og dem har vi et tæt samarbejde med. Vi er nemlig certificeret i at kunne vurdere de skader, som forsikringskunder anmelder. (Både VVS-relaterede og el-tekniske skader). Dvs., afklaring af skadens omfang, hvad udbedring vil koste og om forsikringen dækker.

I de allermest travle perioder rykker vi i vinterkulden ud helt op til 8 gange om ugen for skadesvurdering i vores område. Og nogle gange med ekstern hjælp…

Kan vi ikke gennemskue, hvorfra lækagen stammer, tilkalder vi bl.a. Thy Lækagesporing, der med deres sporingsgas, lytte- og termografiudstyr hurtigt kommer os til undsætning i processen.

Det er særligt husejere med ca. 35-år gamle huse eller ældre, der risikerer vandskade som følge af lækage et sted i rørsystemet. Dette skydes, at man i byggebranchen førhen brugte jernrør, der altid risikerer at ruste.

I dag anvender man rør af plast – såkaldte PEX-rør. Disse kan selvfølgelig også være årsag til ballade, hvis der pga. menneskelige fejl saves eller bores igennem materialet.

Nyttigt at vide for enhver husejer
Det er vigtigt straks at reagere ved mistanke om rørskade. Dels pga. forbrugsøkonomien og ressourcespildet (vandet), dels kan yderligere udvikling forårsage sundhedsskadelig skimmelsvamp.

Er dit hus tilsluttet et forsyningsselskab, der anvender digital overvågning af vandforbruget, har du den tryghed, at de i reglen reagerer ved misforhold i dit forbrug. Ellers er det dit eget ansvar at holde øje.

Under alle omstændigheder skal du kontakte dit forsikringsselskab, hvis du er skadelidt eller har mistanke herom og ønsker hjælp til dækningen. Du kan herunder først kontakte håndværkere for udbedring, når du har fået grønt lys fra forsikringsselskabet, der ifm. den afgørelse trækker på håndværkstaksatorer som os.


Læs mere om samme emne: